Højvangskolen SFO arbejder ud fra et overordnet mål om at skabe et trygt og inspirerende miljø, hvor fællesskab, leg og trivsel er i fokus. Vores SFO er et sted, hvor børnene trives, udvikler sig og skaber stærke relationer med både jævnaldrende og voksne.
For at opnå dette har vi defineret følgende kerneelementer i vores tilbud:
- En god balance mellem fri leg og organiserede aktiviteter. Vi giver børnene mulighed for at udvikle sig i fri leg, samtidig med, at vi tilbyder aktiviteter, der er organiseret af de voksne. På den måde skaber vi variation i børnenes dag og støtter både deres kreative og sociale udvikling.
- Masser af bevægelse og frisk luft. Vi prioriterer, at børnene får rig mulighed for at være aktive, både ude og inde. Daglig bevægelse og udendørs aktiviteter er en naturlig del af SFO-hverdagen og understøtter børnenes fysiske og mentale trivsel.
- Fokus på relationer og venskaber. Vi lægger vægt på, at børnene udvikler og styrker deres relationer og venskaber. Vi skaber rammerne, der understøtter sociale interaktioner og hjælper børnene med at lære samarbejde, konflikthåndtering og empati.
- Medbestemmelse og valgfrihed. I vores sFO får børnene mulighed for at påvirke deres egen hverdag gennem medbestemmelse. Vi lytter til børnenes ønsker og inddrager dem i beslutningsprocesser, både i forhold til aktiviteter og rammerne rammerne for deres fritid.
- Struktur og trygge rammer. Vi skaber en struktur og forudsigelig hverdag med faste rutiner og tydelige rammer. Det giver børnene en tryg og sikker base, hvor de ved, hvad der skal ske, og hvad der forventes af dem.
- Omsorgsfuld og engagerede voksne. Vores voksne er nærværende, omsorgsfulde og engagerede i børnenes trivsel. Vi er voksne, der skaber relationer, støtter børns udvikling og altid er klar til at hjælpe, når der er behov.
- Sammenhæng mellem skole og SFO. Vi arbejder tær sammen med skolens lærere for at sikre, at der er en god overgang og sammenhæng mellem skolelivet og fritidslivet. På den måde skaber vi en helhed i børnenes hverdag og understøtter deres udvikling både fagligt og socialt.
Dokumenter