Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vision og værdier

Højvangskolens vision og værdier

Vision:
Det er Højvangskolens ambition, at vi gennem meningsfulde fællesskaber, hvor forskellighed er værdifuld, vil skabe livsduelighed, faglighed og begejstring.

Værdier:
Vores værdier er de normer, handlinger, kvaliteter og idealer, som vi vurderer vigtigst.
Det er en organisatorisk guideline for, hvad der er gode beslutninger. Det er hele det grundlag, vi står på, når vi vurderer en situation, handling eller et andet menneske.
Vores værdier kommer til udtryk i vore handlinger.
Værdierne skal være en del af hverdagen i organisationen. Synlige og aktive.
Værdierne skal afspejle sig i handlinger hos elever, medarbejdere og ledere.

Vores værdier er:

Mestring:
Mestring på Højvangskolen handler om, at vi kan styrke troen på egne evner ved at skabe rammer, der fremmer læring, udvikling og succesoplevelser.
Mestring er at give udfordringer, man kan lykkes med - men også at blilve strakt i!
Det indebærer at give eleverne mulighed for at opnå faglige, sociale og personlige kompetencer gennem udfordringer, støtte og reflektion.
Mestring bygger på at arbejde målrettet og fejre fremskridt, så alle opnår en følelse af selvstændighed, selvtillid og handlekraft i deres læring og liv.

Samhørighed:
Samhørighed på Højvangskolen handler om at skabe et inkluderende fællesskab, hvor alle elever føler sig set, accepteret og som en del af et større hele.
Det indebærer at styrke relationer mellem elever, personale og forældre gennem respekt, samarbejde og fælles ansvar.
Samhørighed fremmer trivsel, tryghed og medansvar, så alle bedrager positivt til fællesskabet og udvikler en følelse af tilhørsforhold og sammenhold i skolen.

Mod:
Mod på Højvangskolen handler om at turde lære og fejle.
Det indebærer, at vi møder nye udfordringer med nysgerrighed.
Det kræver mod at kaste sig ud i det ukendte, åbne sig for ny viden og samtidig acceptere, at fejl er en uundgåelig del af læringprocessen.
Mod fremmer udviklingen af nye færdigheder, resiliens, nyskabelse og selvværd.
Alle skal opleve, at det er trygt at række hånden op, sige noget forkert eller prøve noget nyt.

Samskabelse:
Samskabelse på Højvangskolen handler om at bringe forskellige aktører sammen for at udvikle en mere dynamisk og meningfuld skole.
Samskabelse indebærer, at alle bidrager aktivt til at finde kreative løsninger og tage ejerskab omkring et fælles mål.
Samskabelse fremmer mangfoldige perspektiver, udvikler vores læringsrum og forståelse af lokalsamfundet.
Det at skabe noget sammen, har i sig selv en fællesskabende effekt.