Princip:
Ved overgangen mellem 6. og 7. årgang dannes der altid nye klasser. Klasserne dannes i perioden efter, at klasserne på 6. årgang har samarbejdet om årets skoleforstilling ved forårets skolefest.
Formål:
Formålet med de nye klasser er:
- at give en passende forstyrrelse i det kendte miljø. elerverne skal opbygge en tro på, at de mestrer overgangen til ungdomsuddannelsen efter 9. årgang.
- at give eleverne erfaringer med at danne nye relationer og se mulighederne i dette, i en tryg ramme.
- at give elevernenye spejlingsmuligheder i nye klassekammerater - muligheder, der understøtter deres trvisel og læring og derigennem styrker elevernes identitetsdannelse, selvstændighed og uddannelsesparathed.
- at videreudvikle et stærkt fællesskab på årgangen, hvor eleverne kender hinanden på tværs af klasserne, for at styrke deres læring og trivsel.
- at forebygge en skævvridning af klassestørrelser
- at give mulighed for at bryde en eventuel uheldig klassekultur,
- at forebygge store forskelle i klassernes faglige niveau.
Forældre og børn kender de nye klasser omkring 1. juni, hvor de nye klasser starter i august. I perioden fra klasserne er dannet og frem til starten af det nye skoleår, samles eleverne nogle gange i de nye klasser for at påbegynde opbygningen af klassens læringsmiljø og fællesskab.
I slutningen af 6. klasse gennemføres en lejrskole, lige som der er fokus på teambuilding i starten af 7. klasse.
Det er 6. årgangsteam, der kender eleverne, der danner klasserne i samarbejde med skolens ledelse.
Når klasserne dannes er målet, at alle klasser er velfungerende såvel fagligt som socialt. Vi lægger bl.a. vægt på:
- at skabe et godt arbejds- og læringsmiljø i klasserne.
- at elevernes ressourcer er fordelt jævnt i klasserne, med henblik påat skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn udfordres tilpas.
- at børnene oplever at have mulighed for at bevare og udvikle relationer.
Grundlag for klassedannelse:
Der bør deles således, at der ikke er stor overvægt fra en af de "gamle" klasser.
- at der deles relativt lige mellem drenge og piger.
- at klasserne som udgangspunkt bliver lige store.